Grillmetoder

Der findes grundlæggende 5 forskellige grillmetoder. For at få det fylde udnytte af din kuglegrill, er du nødt til at have kendskab til dem, så du bedre kan vurdere hvilken du vil bruge.

Den direkte metode

På med risten, og så er vi klar til at grille direkte.

På med risten, og så er vi klar til at grille direkte.

Den klassiske måde at grille på er den direkte måde, hvor du placerer dit kød direkte over briketterne. Metoden er perfekt til koteletter, bøffer, pølser og andre stykker kød, der skal have højst 25 min. varme.

Efter briketterne er blevet varme, spredes de i et jævnt lag i grillen. Hvorefter kødet griles på risten direkte over grillen.

Husk at putte låget på grillen selvom du griller direkte! Kød tilberedt med låg smager bare bedre.

Efter halvdelen af grilltiden er gået, skal du sørge for at vende kødet, da du ellers risikerer, at det bliver brændt.

Den indirekte metode

Den indirekte metode bruges til kød, der skal grille længere tid end 25 min.
Hvis du skal lave f.eks. en hel kylling, flæskesteg, roastbeef ell. andet større stykke kød er det denne metode, du skal bruge.Når du griller indirekte skal de varme briketter arrangeres i hver deres side af grillen. I midten placerer du en alu-bakke med vand. Denne sikrer, at fedtstænk fra kødet ikke får grillen til at flamme op så dit kød bliver sort.

50/50-metoden

En variation over den indirekte metode er 50/50-metoden. Princippet er, at alle briketterne skubbes over i den ene halvdel af grillen. Derved bliver 50% af grillen dækket af varme briketter, mens den anden del ikke dækkes.

Metoden gør det muligt at flytte selv større stykker kød rundt mellem direkte og indirekte stegning. Derudover er det også med denne metode muligt både at lave ben og pølser i den ene side, mens flødekartoflerne ligger og hygger sig i den anden side.

Den cirkulære metode

En anden variation over den indirekte metode er den cirkulære metode. Den går ud på at du placerer de varme briketter i en ring langs kanten af grillen hele vejen rundt. Derved får du et meget stort areal, som ikke ligger direkte over varmen.

Metoden kan f.eks. bruges til en stor and eller gås.

Den langsomme metode

Så er vi klar til at grille langsomt.

Så er vi klar til at grille langsomt.

Den langsomme metode er god at bruge, hvis du skal have noget kød liggende i grillen ved lav temperatur i rigtig lang tid. Et godt eksempel kunne være pulled pork.

Du arrangerer de utændte grillbriketter som vist til højre, hvorefter du putter ca. 10 hvidglødende briketter i den ene ende af briket-“pølsen”.

Idet der er kontakt imellem briketterne hele vejen rundt, vil den ene briket langsomt tænde den næste, som tænder den næste osv.

I løbet af 12-16 timer vil briketterne være brændt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *