Græske kartofler

Ingredienser:

Ingredienserne til græske kartofler

Ingredienserne til græske kartofler

  • 1,5 kg. kartofler
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber
  • 1 spsk. paprika
  • 2 spsk. olivenolie

Forberedelsestid: 15 minutter
Tid på grillen: ca. 45 minutter
Udstyr: Foliebakke

Græske kartofler er en sikker vinder både hos gamle og unge. Det er meget hurtigt lavet, men tager desværre mere af den indirekte grillplads end f.eks. bagekartofler.

Til nogle retter er den plads godt givet ud.

Til højre ses ingredienslisten. Jeg har her valgt at lave en forholdsvis “mild” version uden chili, løgpulver mv.
Det synes jeg bedre passede til den øvrige menu den aften. Hvis bare du holder fast i olivenolien og saltet, så kan du selv eksperimentere dig frem til den krydderisammensætning du synes passer til dit kød.

Kartoflerne skæres i både og puttes i foliebakken.

Derefter tilføjes resten af ingredienserne og der røres godt rundt, så olie og krydderier fordeles jævnt ud over kartoflerne.

Så er kartoflerne klar til grillen

Så er kartoflerne klar til grillen

Herefter smides bakken på den indirekte varme på grillen i ca. 45 minutter.

Kunne det være lettere?

Velbekomme!

Tip
Hvis du skal mange gæster, kan du putte kartofler, olie og krydderier i en stor pose og “rode godt rundt”. Så slipper du for at kartoflerne smutter rundt på køkkenbordet.

Husk i øvrigt at jo flere kartofler du putter i en foliebakke, jo længere tid tager det at tilberede dem 🙂

Hvis de ligger i flere lag, kan du med fordel rode lidt rundt i bakken en gang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *