Ingredienser:
- 1,2 kg. Cuvettesteg
- Salt & peber
- evt. marinade
Antal personer: 4 personer
Forberedelsestid: 10 min. + evt. marinade
Tid på grillen: Ca. 45 minutter
Ekstra-udstyr: Evt. stegholder
En cuvettesteg på grill laves ved at:
1) ridse fedtet på kryds og tværs
2) gnide godt med salt og peber ind i stegen eller marinere det!
3) putte den på grillen/i ovnen.
Her har jeg valgt at marinere kødet, men brug du endelig bare salt og peber, hvis du foretrækker det!
Principperne ved grillen er det samme!
Du kan selvfølgelig vælge hvilken som helst marinade du synes er velsmagende. De kan købes færdiglavede i supermarkederne, men der er nu et eller andet ved at lave sin egen.
Jeg har her valgt at marinere kødet i:
• 1/2 tsk. sennep
• 2 spsk. teriyaki
• 2 spsk. brun farin
• 2 spsk. sød chilisovs
• 1 tsk. paprika
Kødet puttes i posen sammen med marinaden og efterlades i køleskabet i et par timer.
Efter at have hygget sig i marinaden er kødet klar til grillen.
Stegen puttes på indirekte varme i ca. 1 time, indtil den har nået en kernetemperatur på 55-65 grader, afhængigt af hvor rød du vil have den.
En kernetemperatur på 60 grader passer mig (og alle mine gæster) fint.
Efter at have nået en passende temperatur, skal kødet hvile 10-15 minutter. Dette gøres ved at vikle det ind i stanniol og et viskestykke.
Herefter kan kødet skæres ud og spises!
Velbekomme
Hvis du har dræbermarinaden, så skriv endelig her! Jeg begynder så småt at mangle inspiration!
når jeg laver cuvettesteg køber jeg en nede i lidl til 80 kr /kg de er gode til grill den bliver risset på kryds og tværs og så stikker jeg nogle små lommer ned i stegen oppe fra og putter 12-15 fed hvidløg ned i lommerne så de lige stikker op plan med sværen + salt og pepper så får den en tur på grillen til den har ca 60-62 grc det er en opskrift der passer alle her i huset prøv den det er kanon
Det er dæleme en god idé penther! Sjovt nok er det eneste sted jeg bruger hvidløg på den måde i lam. Det er da egentlig både synd og skam!
Super Barbeque Marinade kan spises til alt 5 dl ketchup (skal være Heinz) 1 spsk. Engelsk sauce. 1 tsk. karry … 1 tsk. paprika 1 hel chilli med kerner (blendes) 2 spsk. akacie honning 2 fed hvidløg salt og peber bland alle ingredienserne op i en skål og pres hvidløgene i blandingen smag til med salt og peber. og hæld så hele blanding tilbage i ketchup flasken. Denne marinade er god til alt slags kød, kan bruges til at marinere kød på grillen, hvis man man vælger at bruge marinaden på grillen, er det en god ide først at pensle kødet når det er ved at være færdigt, da marinaden ellers vil brænde på. Men også god som tilbehør til pølsen, er ikke for stærk. Velbekomme.
Det der virker dæleme som en vinder!
Fint med kernetemp og tider mv – men af planlægningsmæssige hensyn er det måske en ide – at skrive hvilken temperatur der skal grilles/varmes ved 🙂