VALG AF GRILL

Her er du:  Forside  /  Udstyr  /  Valg af grill  
For fem år siden købte jeg en gasgrill - jeg har ikke fortrudt et sekund! (Klik for at forstørre)
For fem år siden købte jeg en gasgrill - jeg har ikke fortrudt et sekund! (Klik for at forstørre)

Lukket eller åben?

Den første overvejelse man skal igennem som kommende grill-ejer er hvilken type grill man skal vælge.

Det afhænger helt grundlæggende om, hvilke krav man har til sin grill. Hvis man blot ønsker at stege pølser og bøffer på den, så bør man vælge en billig, åben kassegrill, købe en sæk kul og slå sig løs.
Men overvej det lige en ekstra gang, for så snart du har smagt en grillet steg, så vil du fortryde!

Hvis man derimod har mod på at prøve store stege, hele ænder og kyllinger mv. så er det en lukket grill man skal have fat i. I modsætning til kassegrillen fungerer de nemlig også som "en slags ovn".
Når låget er lagt på, fiser varmen ikke bare lige op og ud, men grillen holder i stedet på varmen, og hvis man så undlader at lægge grillkul lige under stegen (indirekte stegning), så bliver hele stegen godt varm - ikke bare sveden i kanten!

Samme princip som i en ovn - stort set!

Lidt senere supplerede jeg med en almindelig kuglegrill (Klik for at forstørre)
Lidt senere supplerede jeg med en almindelig kuglegrill (Klik for at forstørre)

Gasgrill eller kulgrill

Da jeg tilbage i 2004 købte mig en gasgrill og smed kassegrillen ud, var det for mig en revolution i måden vi grillede på.

Tidligere har vi udelukkende grillet i weekenderne, da vi både skulle huske grillkul, optændingsblokke mv. Og selvfølgelig aldrig fik tændt grillstarteren i tide, så vi har altid været forsinket.

Derudover havde vi med en kassegrill afskåret os fra at lave stege, kyllinger og alt det andet, der er så godt ved en grill med låg.

Gasgrillen er lynhurtig at starte (bliver varm på 5 minutter), maden smager på nøjagtig samme måde som på en kulgrill og temperaturen er meget lettere at styre end i en kulgrill. Den er med andre ord perfekt til den travle børnefamilie, der godt kan lide at grille, men sjældent har tålmodigheden til at vente på at kullene bliver ordentlig varme mv.

Hov! Du skrev at smagen på mad fra kugle og gasgrill er det samme. Jeg kender altså en, der siger at han let kan smage forskel! Der er faktisk indtil flere, der siger sådan.
Jamen, det er muligt! Jeg kan bare ikke og ingen jeg kender kan!

Selvfølgelig kan jeg smage forskel på en pølse tilberedt på lige dele optændingsblokke og kul på en almindelig grill, og en pølse fra gasgrill - her ved jeg godt, hvad jeg vil vælge. Men hvis maden er lavet fornuftigt på begge så kan jeg ikke smage forskel - og de gæster, der har prøvet en blindtest hos mig, kan ikke smage forskel!

Hvorfor har du selv en kul-grill så?

Det er fordi, at selvom en gas-grill er så hurtig til at tænde op og maden er lige så god, så synes jeg stadig at der er noget maskulint i at "tænde op" på den gode gamle facon.
Jeg synes stadig at lugten af grillkul, flammerne fra grillstarteren og gløderne fra grillen er hyggeligt.

Derudover kan jeg godt (når jeg har tid), lide de små knubs livet giver en, når kullene ikke lige er færdige til tiden fordi de har fået fugt, at maden lige bliver 30 minutter forsinket osv.

Jeg har efterhånden heller ikke plads nok i min gasgrill. Hvis maden består af kartofler, stege, pølser mv. er det ikke ret mange gæster, der skal på besøg inden man render tør for plads på bare én grill.

Endelig er en almindelig kulgrill fantastisk at ryge i. På trods af gentagne forsøg i min gas-grill, kan jeg bare ikke få samme udbytte ud af en håndfuld røgflis i gasgrillen som jeg kan i kulgrillen.

Weber, Dancook eller noget helt tredje?

Det er op til dig! En webergrill er tit dyrere end de øvrige mærker. Til gengæld får du en grill der virker!

Forbrugermagasinet tænk har tilbage i sommeren 2008 testet fire forskellige kuglegrille. Weber løb af med sejren skarpt forfulgt af Silvans Blue Mountain, mens de billige 300-kroners grille iflg. testen ikke kunne bruges til andet end at grille pølser og bøffer på.

Jeg har selv købt 2 grille fra weber, da jeg mener at jeg her er sikker på at få en god kvalitet - måske betaler jeg lidt ekstra for det - men omvendt håber jeg på at pris og kvalitet viser sig at hænge sammen på lang sigt. Min gasgrill fra 2004 er i hvert fald lige så effektiv den dag i dag, som den var da jeg købte den.

De virkelige nørdede vælger derimod en kamado-grill (lavet af keramik). Disse grille koster mindst det tre-dobbelte af weberne - så alt er jo relativt.


4 kommentarer til "Valg af grill"

Mads skriver d. 29/11 - 2011 kl. 09:42
Ja - det er jo som sagt en religionssag!
Ole Nielsen skriver d. 28/11 - 2011 kl. 13:59
Dette er en diskution der aldrig bliver afsluttet.
Men min holdning til dette er at en gasgrill er det samme som en gammeldags gasovn der er blevet slæbt ud i haven. Hvor er den gamle ånd fra vor forfædre der GRILLEDE på gløder og hvor er smagen af løvtræet der giver sin særpræget røgsmag der skal være på resultatet.??? så undskyld Gasgrillen er til dem der ikke har sans for det at Grille, så gå ind i køkkenet og start komfuret op det er det samme.... :)
Mads skriver d. 27/10 - 2011 kl. 09:34
Ja - det er ikke første gang, jeg hører den! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg efterhånden har skulle argumentere for at "rigtige mænd bruger også gas". Argumentet "rigtige mænd griller 4 gange i ugen" plejer at sælge billetter! :-)
frj skriver d. 17/10 - 2011 kl. 12:23
hos os er gasgrillen også et kæmpe hit.
jeg har helt ærligt aldrig haft kul, tændvæske og alt det andet skrammel på hylderne - en gasflaske er til at huske :-)
Skriv din kommentar

(Vises ikke)

(http://www.minside.dk)

Tryk for nyt billede

Skriv tegnene ovenfor:

TILMELD NYHEDSBREV



NYE KOMMENTARER

Hel kylling:
God idé med en boullion-terning. Det har end ikke strejfet mine...

Hel kylling:
har lige fået en kyllingeholder så den skulle prøves lørdag m...

Nødvendigt grilludstyr:
Hej Claus Tak for input! Jeg er 100% enig med dig. På mit bille...

Nødvendigt grilludstyr:
jeg vil gerne tilføje at der findes rigtig mange grilltænger, o...

Valg af grill:
Ja - det er jo som sagt en religionssag!...

Hel kylling:
Hej Bent! Tak for din kommentar! Jeg havde nok en fornemmelse af...

Valg af grill:
Dette er en diskution der aldrig bliver afsluttet. Men min holdn...

Hel kylling:
"proppen" skal på før du sætter kyllingen ned over holderen, d...

Flæskesteg:
Haha - du er for sej! Der kan være noget om det.Jeg fik lave...

Flæskesteg:
lavede flæskesteg fredag og da jeg skulle gnide salt på sværen...