HEL KYLLING

Her er du:  Forside  /  Opskrifter  /  Hovedretter  /  Hel kylling  
Hel kylling (4 personer)
Ingredienser:
1 kylling
Krydderier efter behov
Forberedelsestid: 15 minutter
Tid på grillen: ca. 1½ time
Udstyr: Evt. en kyllingeholder
Ingredienserne
Ingredienserne
Ingredienserne til en hel grillet kylling, består af en kylling og en række krydderier.

Her har jeg taget de krydderier frem, som jeg brugte denne juli-dag. Det helt gode ved denne ret er, synes jeg, at mulighederne for at "lege" med krydderier er store. Ligegyldigt hvor mange gange man har grillet en kylling kan man stadig blive ved med at finde nye kombinationsmuligheder.

På trods af at jeg ofte har grillet kylling, har jeg stadig til gode at finde "dræber-blandingen", som gør, at den smager så englene synger ;-) 

Hvis du mener, at du har den perfekte blanding, så giv endelig lyd! Inspiration er altid mere end velkommen.

Det flydende til kyllingen
Det flydende til kyllingen
Udover ovenstående skal du også bruge noget væske til kyllingen. Jeg vælger her at bruge en øl, 7-8 peberkorn og 3-4 enebær. Her er der ligeledes frit valg på alle hylder!

Af det flydende foretrækker nogle vin, nogle øl mens andre synes at bouillon er det eneste rigtige. På samme måde med krydderierne - nogle sværger til chili og hvidløg, mens andre er godt tilfreds med de lidt mildere krydderier.

Hvad kan jeg sige? Prøv dig frem!

Et stk. kyllingeholder klar til fugl
Et stk. kyllingeholder klar til fugl
I bund og grund findes der to slags mennesker her på jorden: Dem, der har en kyllingeholder, og dem der ikke har.

Jeg tilhører den første gruppe, og fylder den derfor med øl og krydderier inden kyllingen kommer på.
Hvis du tilhører kategori 2 skal du vaske din øl godt og grundigt. Herefter skal den åbnes helt (brug evt. en dåseåbner).

Halvdelen fylder du i dit ølglas (aaaah), men den anden halvdel bliver i dåsen og tilsættes dine nøje udvalgte krydderier.

Marinaden til kyllingen
Marinaden til kyllingen
Så er vi klar til at røre marinaden. Her har jeg brugt:

- 2 dl. ketchup
- 2 dl. brun farin
- 1/2 dl. teriyaki
- 1 spsk. sennepspulver
- 3 dråber tabasco

Men som nævnt tidligere, så handler det bare om, at du laver den blanding, der falder i din smag.

Klar til grillen
Klar til grillen
Kyllingen skylles godt både ind- og udvendigt, hvorefter den duppes tør med et stykke køkkenrulle. 

Herefter skal den smøres godt med marinade ind- og udvendigt og placeres på sin trone.

Proppen du ser for oven hører med til webers kyllingeholder. Jeg har stadig til gode at smage forskel på en kylling hvor proppen er i, og en uden prop.

Jeg formoder bare, at den skal i eftersom weber-drengene sender den med. Jeg har bildt mig selv ind, at kyllingen så bedre holder på dampen. Men det har jeg intet videnskabeligt belæg for :-)

Kyllingen er færdig
Kyllingen er færdig
Efter 1½ times grilleri på indirekte er kyllingen færdig og klar til at blive parteret (se nedenfor).

Først skæres det ene lår af. Med din kniv kan du let mærke, hvor leddet går til
Først skæres det ene lår af. Med din kniv kan du let mærke, hvor leddet går til
Så er det af med det andet lår
Så er det af med det andet lår


Skær ned langs brystbenet på kyllingen
Skær ned langs brystbenet på kyllingen
Derefter tages brystfileten af
Derefter tages brystfileten af

Velbekomme
Velbekomme
Efter endt partering er kyllingen klar til servering.

Nogle vælger at tage vinger med, nogle vælger at dele låret i under- og overlår, brystfileten i to osv.

Det er en smagssag.

Til gengæld er det helt sikkert, at en hel del er bedre til at partere en kylling end mig! Men det her virker for mig!

Hvis du er dygtig til det, må du meget gerne tage billeder næste gang du parterer en kylling og så maile dem til mig sammen med en beskrivelse.

Velbekomme!

Afhængigt af hvordan du krydrer din kylling, kan den serveres med stort set alle former for tilbehør.
Pommes frites, ris, pasta og bagte kartofler er bare nogle af mulighederne.

Hvis du er i tvivl om hvad indirekte grillning er, så kan du her læse om de forskellige grillmetoder.

7 kommentarer til "Hel kylling"

Mads skriver d. 9/12 - 2011 kl. 21:02
God idé med en boullion-terning. Det har end ikke strejfet mine tanker.
Jeg har i stedet eksperimenteret en del med øl, vin og spiritus. Men boullion skal da prøvet næste gang!
penther skriver d. 4/12 - 2011 kl. 20:56
har lige fået en kyllingeholder så den skulle prøves lørdag med en 1700 gr kylling den blev marineret med hvad der nu var i skuffen og fik en grøntsagsbouillon terning i hullet istedet for øl det var kanon og skroget bliv pillet så der bliv lavet hønsesalat i croosingt søndag det smagte fantastisk
Mads skriver d. 29/11 - 2011 kl. 09:41
Hej Bent!
Tak for din kommentar! Jeg havde nok en fornemmelse af, at proppen virkede på den måde (jf. min opskrift).

Jeg har også prøvet glæsels opskrift en enkelt gang, og selvom det smagte pisse-godt, så synes jeg måske nok, at det var til den fede side! Jeg er ikke fanatisk, men det var lige i overkanten - måske var jeg bare uheldig med min kylling?
Bent skriver d. 28/11 - 2011 kl. 13:54
"proppen" skal på før du sætter kyllingen ned over holderen, den skal nemlig lukke tæt, så dampen presses ud i kødet. det fungerer fantastisk. jeg har lige fået min nr. 2 stor familie :-)prøv evt. Glæsels råd med kartoftler og gulerødder i små tern og perleløg i skålen, det er konge
Mads skriver d. 9/10 - 2011 kl. 11:32
Hej Penther
Tak for dine input!

Jeg har kun lavet en kylling i min smoker en enkelt gang. Der gav jeg den lidt (for meget) røg.
Jeg elsker selv smagen af røget kylling, men åbenbart kan en kylling ikke tåle så meget røg som f.eks. oksekød. Sådan kan man jo blive klogere :-)

Mht. kernetemperaturen på en kylling, så er der vist lige så mange meninger, som der er folk.
De amerikanske termometre synes jeg generelt har en lavere anbefalet temperatur end de danske.
(måske er vi bare salmonella-paranoide herhjemme?)
penther skriver d. 4/10 - 2011 kl. 19:26
har selv fundet svaret efter 3 t 45 m er der en kerne temp på 77 grc total mør og saftig så køb en smoker den er alle pengene værd jeg brugte en hel grillstarter fuld heatbeedt det var lige nok til at holde temperaturen oppe på ca 130 grc i 3 timer der efter faldt temp langsomt til 100 grc det var så der jeg blev i tvivl om jeg skulle fyre op igen eller lade den brænde ud men det virkede fint med at lade den brænde ud
penther skriver d. 4/10 - 2011 kl. 18:33
hej er ved at lave en hel kylling på min nye smoker og på mit obh termometer står der at temperaturen skal være 83 grc men i medfølgene weber manual står der 74 grc hvad er den rigtige gennem stegnings temperatur er der nogle der har nogle bud :)
Skriv din kommentar

(Vises ikke)

(http://www.minside.dk)

Tryk for nyt billede

Skriv tegnene ovenfor:

TILMELD NYHEDSBREV



NYE KOMMENTARER

Hel kylling:
God idé med en boullion-terning. Det har end ikke strejfet mine...

Hel kylling:
har lige fået en kyllingeholder så den skulle prøves lørdag m...

Nødvendigt grilludstyr:
Hej Claus Tak for input! Jeg er 100% enig med dig. På mit bille...

Nødvendigt grilludstyr:
jeg vil gerne tilføje at der findes rigtig mange grilltænger, o...

Valg af grill:
Ja - det er jo som sagt en religionssag!...

Hel kylling:
Hej Bent! Tak for din kommentar! Jeg havde nok en fornemmelse af...

Valg af grill:
Dette er en diskution der aldrig bliver afsluttet. Men min holdn...

Hel kylling:
"proppen" skal på før du sætter kyllingen ned over holderen, d...

Flæskesteg:
Haha - du er for sej! Der kan være noget om det.Jeg fik lave...

Flæskesteg:
lavede flæskesteg fredag og da jeg skulle gnide salt på sværen...